preload spinner

Forlaget Stjernelys- Børnebøger

Forlaget STJERNELYS laver bøger her…

Børnebøger og det magisk univers

 

Her hos Kreadullerne har vi også et forlag. Forlaget Stjernelys er helt nyt og her er vi også i gang med en række børnebøger.

 

Vi elsker det magiske univers og nyder værdien af sammen med sine børn at læse historier. Bøger gør bare noget der er magisk. De kan give dit barn en god tryghed, hvis det er bange. Og det kan give barnet lov til at bruge fantasien. Give det visdom og lære. Så vi vil godt byde velkommen til…

 

Stjernelysets magiske børnebogs univers. Det ligger i en, fjern, fjern verden. Et sted hvor bogorme regerer - historier, rim og remser danser i luften. Her bor skøre og skønne figurer som Hestehandleren Hr. Hoppe, Øskekasteren Ølle, Jongløren Jenny, Næseborsplukkeren Noller og Zoneterapeuten Zafira. Og sidst men ikke mindst Bogvæsnet. 

 

Bogvæsnet er dem der vogter over skattekisten af fantasier, eventyrer, gode, sjove og skøre historier. Så vær klar når vores univers går i luften og du kan komme med os på rejse i vores forskellige bøger.

 

Hvorfor er børnebøger så vanvittig vigtige? Jo lad os tage dig med på en rejse gennem tid og rum… Eller nej vi mener gennem sider, farverige tegninger, ord og bogstaver. Og forklare præcis hvorfor.

 

Først og fremmest er børnebøger som en tryllestav af fantasi. De åbner dørene til uendelige muligheder og til steder hvor alt kan ske. Du kan udforske og leve dig ind i tusinde vis af universer. Så hop op på det magiske tæppe og flyv gennem stjernerne her hos os i Stjernelyset rige hvor alt er muligt. Hvor vi elsker skøre rim og remser. Og ikke mindst de gode historier.

 

Børnebøger er skjulte skatte der gemmer på, masserer af visdom og læring. Og de kan give børn muligheden for at finde lige deres trygge verden. Oven i det rummer de også masser af luksus kvalitet tid med det mest dyrebare vi har. Nemlig hinanden.

 

Her hos os hylder vi børnebøger og deres magiske kræfter. Må de være nøglen til evigt at inspirere, underholde og fortrylle generationer af læsere i mange, mange år fremover

 

Stjernelys forlaget

 

Stjernelys forlaget er startet af mig. Maluna.

Det har taget mig mange, mange år at komme hertil.

Jeg har skabt Stjernelys af flere grunde. Den helt stor grund er min drøm om at jeg vil være forfatter. At kunne tegne og fortælle det hele selv, uden nogen der skal bestemme over mig og mine bøger. At gå imod alle odds og lave bøger skønt jeg på ingen måde er særlig dygtig til at stave og læse korrektur. At  opfylde MIN drøm om at skabe nogle gode historier og lave ABC rim og remser man husker. Så man har lettere ved at lære at læse og skrive. Man skal ALDRIG lade sig stoppe af andre.

 

En anden grund er at hylde mine 3 skønne børn. Som er min kilde til sjov, spas og skønne historier. De er alle 3 min store inspiration og glæde her i livet. Som giver mig mere end jeg nogensinde kunne give dem igen. Og så er stjernelysets helt store motto. Negni Relger. For i det jeg laver, så er der plads til at være tosset og skab skøre rim og remser, hvor der ingen regler er.  Jeg er på ingen måde fan af regler. Skønt jeg godt kan se der desværre er brug for dem. 

 

Jeg skriver ikke for at være politiske korrekte eller for at sætte folk i bås. Jeg skriver ikke for at skabe sur debatter, om hvad man må, eller ikke må. Jeg skriver ikke for at støde andre. Jeg skriver fra hjertet for at lave sjov og for at grine. For at fjolle og for at fortælle den gode historie. Jeg håber meget I vil tage godt imod mine bøger. Når de lander.  

 

Af forfatter:

Lotte Novelle Maluna Stjerne

Som selv tegner og skriver sine bøger.